Her er der mange muligheder for ejer og lejer
Ejendommen er en tidligere landbrugsejendom, som er fint beliggende mellem Horsens og Vejle. Stuehuset er indrettet til boliger, og fremstår med 3 renoverede lejemål. De fleste af lejerne har boet i ejendommen i flere år. Lejlighederne står i god stand og er renoverede i flere omgange. Kvaliteten er flot og god kvalitet. Lejlighederne er fordelt mellem 60 og 90 m2. Der er ved placering af lejemålene taget hensyn til lysindfald og praktik, så alle lejlighederne har egen adgang. Den ene lejlighed er fordelt på to etager. Der er minimal tomgang i huset, og alle lejerne har beboet huset i længere perioder. Ud over boligerne er der en del lade og udebygninger, som fremstår i en rimelig god kvalitet. Flere af disse bygninger er også udlejet. I en af udebygningerne er der monteret et større flisfyr, som varmer hele ejendommen op.Der er fine aftaler med lejerne omkring pasning af udearealer og snerydning, så ejendommen giver minimal belastning til ejer.