Synlighed udover det sædvanlige - mange anvendelsesmuligheder
Dette er en spændende og anderledes ejendom, som absolut bør ses. Sælger er villig til at fx. lade veteranbiler, sommerhus, erhvervsejendom, bolig eller grund indgå i handlen.
Højt, smukt og kuperet beliggende med et samlet boligareal på 171 m2 i 2 plan med udgang til fuldstændig ugenert terrasse ~ og med udsigt til egen sø - grundareal 14.568 m2, hvor en stor del anvendes til afgræsning af heste. Kan f.eks. også anvendes til fårehold.
I oktober 2023 påbegyndes genetableringen af Søborg Sø, hvilket bevirker, at ejendommens placering bliver endnu bedre, idet der kommer udsigt til Søborg Sø og ~"nye" skønne naturarealer, hvor planter og dyr vil trives i harmoni.
Der er mange gode udsigtsmuligheder fra ejendommen.
Fra erhvervsarealerne har der hidtil været drevet automobilværksted, hvilket fortsat er en mulighed ~- men ~kan nemt anvendes til andre formål. Erhvervsarealerne udgør 262 m2 samt yderligere 225 m2, der består af kælder, garager, carport m.m.
Såfremt du vil drive erhverv fra ejendommen, er der gode afskrivningsmuligheder på bygningerne.
Kort afstand til Gilleleje.
Ring på 2043 1148 Annette Munkholm ejd.mgl. og diplomvaluar MDE for yderligere informationer.