Alle lejligheder overtages tomme til købers disposition.
Engel & Völkers Commercial udbyder 10 restejerlejligheder beliggende i Rytterparken i Smørum. Alle 10 lejligheder overtages tomme til købers disposition og kan udlejes til fri markedsleje, da ejendommen er opført i perioden 1993-1995.
Bebyggelsen Rytterparken fremtræder velvedligeholdt og er beliggende i et eftertragtet område i det rolige Smørum.
De udbudte ejerlejligheder er lyse, velindrettede boliger i varierende størrelser, der passer til mange – både børnefamilier, unge, seniorer. Lejlighederne er alle indrettet med en praktisk planløsning. Lejlighederne indeholder entré med god plads til garderobe og opbevaring i indbyggede skabe, 2-3 soveværelser/gæsteværelser med parketgulv og indbyggede skabe, stor lys stue med parketgulv og udgang til dejlig altan, et funktionelt køkken med god skabsplads og alt i hårde hvidevarer, samt et praktisk badeværelse med bruseniche.