Mulighed for udstykning af 31 byggefelter i henhold til lokalplan for området
Spændende og ubebygget jordareal beliggende i Hvalpsund og med det flotte golfanlæg ved Hvalpsund Golfklub som nærmeste nabo.
Her er mulighed for at etablere et rigtig spændende og naturskønt beliggende boligområde
Grundarealet udgør 25.023 m2, hvoraf vej udgør 1.425 m2.
Anvendelse af grunden er reguleret i Lokalplan nr. 1016 "Boligområde ved Tingvej, Hvalpsund".
For de nærmere muligheder henvises til lokalplanen, som dog i korte træk kan oplyses til:
- At lokalplanens formål er at sikre et af de områder til nye boliger, som er udlagt i "Boligudbygningsplan for Hvalpsund" fra februar 2009.
- Området giver mulighed for udstykning af 31 byggefelter som boligparceller.
- Området skal udvikles med en åben struktur, hvor udsigten fra området ud over Louns Sø bevares i videst muligt omfang.
- Byggefelterne udgør henholdsvis 15 x 17 m og 15 x 15 m til bebyggelse i hhv. en og to etager og er hver især fritliggende.
- For at sikre udsigten bedst muligt i området, er der fastlagt forskellige byggehøjder. På de bagerst beliggende byggefelter må der opføres bebyggelse i 2 etager med en facadehøjde på 7,5 m, mens der på de foranliggende byggefelter kun må opføres bebyggelse i 1 etage med en facadehøjde på 5 m.
- På de enkelte byggefelter må der bygges op til 205 m2 etageareal beregnet efter reglerne i bygningsreglementet.
Mulighederne med jordstykket er mange, og det skal fremhæves, at jordstykket er beliggende som nabo til Hvalpsund Golfklub, hvorfor det er oplagt at opføre mindre huse til udlejning i forbindelse med b.la. golf, fritidsformål mv..