Kvalitets byggeri attraktiv beliggenhed i Aars - 6 rækkehuse med egen carport
På en meget central placering i Aars opføres der 6 rækkehuse, med tilhørende redskabsrum samt carport. Boligerne bliver opført i en høj bygningsmæssig kvalitet. Byggeriet er beliggende i en central del af Aars, der primært er bebygget med villaer.
Boligerne opføres i en længe med alle seks huse, der har en
forskydning. Ud mod Gislumvej bliver der etableret carport, renovationsskur samt parkeringspladser. I forlængelse heraf opføres rækkehusene, der sikrer en god udnyttelse af grunden.
To af de opførte boliger har en størrelse på 95 m² og de fire
resterende boliger har en størrelse på 82 m². Alle boligerne er indrettet med et badeværelse, samt køkken/alrum i åben
forbindelse med stue. De to boliger på 95 m² har et soveværelse samt to værelser. De fire boliger på 82 m² har et soveværelse samt et ekstra værelse.
Byggeriet udføres med sorte tagsten, gule facade-teglmursten og antracitgrå træ/alu vinduer. Dette vil give et minimum af vedligehold i mange år fremover. Derudover udstyres boligerne med elementer fra HTH og en fuld hvidevare pakke fra Siemens.
Gulvene udføres i Coastal Oak plank, der har en beskyttende overflade mod vand.
Alt i alt et meget flot projekt, med en meget central placering og med gode udlejningsmuligheder i form af en god størrelse og høj kvalitet.
Byggeriet kan efter planen stå færdig til indflytning omkring d. 1/10-2021.
Køber forestår selv udlejning af boligerne.