Eksklusiv fredet investeringsejendom i centrum af Mariager
•6 gennemgribende renoverede lejligheder
•Meget præsentabel og attraktiv fredet investeringsejendom fra 1767
•439 kvm boligareal og 716 kvm grund
•Attraktivt afkast og stor lejesikkerhed
Denne investeringsejendom, der består af 2 bygninger, er beliggende helt centralt i Mariager ud til brostensbelagt hovedgade og består af 6 gennemrestaurerede boliger på i alt 439 kvm. I umiddelbar nærhed til ejendommen er Mariagers torv med bl.a. det atmosfærefyldte Hotel Postgården, hvis ældste bygninger er fra 1700-tallet samt Det gamle rådhus som er fra 1822.
Ejendommen med navnet ”Apothekergaarden” fremstår efter renovering i god vedligeholdelsestand som oprindeligt opført og emmer af historie og eksklusivitet.
Boliglejemålene varierer i størrelse fra den mindste på 56 kvm til den største på 83 kvm. Lejlighederne er attraktive og ejer har kun i meget begrænset omfang oplevet tomgang.
Mariager er en mindre by og købstad med 2.490 indbyggere (2017), beliggende på den sydlige side af Mariager Fjord i Kronjylland. Mariager præges af et gammelt bymiljø med brostensbelagte gader og mange bindingsværkshuse, som tiltrækker turister fra nær og fjern. Mariager ligger i Mariagerfjord Kommune og hører til Region Nordjylland.
Købstaden ligger i kuperet terræn skrånende ned mod fjorden, og er omgivet af mange skovklædte bakker bl.a. den 110 meter høje Hohøj sydøst for selve Mariager. Byen har en lille havn med lystbåde og for turisterne rutebåden Svanen.