SENEST SET
FAVORITTER

Sprogøvej 13, 9800 Hjørring

Sale & Lease back Glaseksperten A/S

97.500.000,-
7,00 %
Pris i kr. - Afskrivning Afkast
SE HOS MÆGLER
Telefon +45 9813 XX XX Se nummer
E-mail xx@nordicals.dk Se e-mail
Mægler Bliv kontaktet
Jeg accepterer hermed, at mægler/udbyder af dette emne kan kontakte mig pr. e-mail og telefon og samtidig accepterer jeg at Ejendomstorvet.dk sender mig e-mails med lignende emner i området helt uforpligtende.
Jeg accepterer ovenstående betingelser
KONTAKT MÆGLER
GEM TIL SENERE
Luk
Sagsnummer: 6210431

Topmoderne ejendom til produktion, lager og logistik

Nu udbydes en topmoderne industriejendom ved motorvej E39 udlejet til Glaseksperten A/S, som anvender ejendommen som domicil og fabrik. Ejendommen sælges som investeringsejendom på 15 årig uopsigelig lejekontrakt på markedsvilkår, og fremstår i al sin enkelhed i absolut topklasse på alle parametre.

Ejendommens beliggenhed med 24.609 m² facadegrund mod motorvej E39 er indiskutabelt en topbeliggenhed for virksomheden, som har sine væsentligste markeder i Skandinavien (Danmark, Norge og Sverige) - og den lette tilgang til færgetrafikken fra Hirtshals er en logistikmæssig fordel og dermed et stærkt konkurrenceparameter for virksomheden. Endvidere medfølger yderligere grundstykke på 3.859 m² befæstet parkeringsplads, der er indhegnet og anvendes som privat parkering til virksomhedens ansatte.

Ejendommen består af 19.220 m² bygninger, fordelt på 18.130 m² produktion og fabrik og 1.029 m² administration, kantine og velfærd og 61 m² halvtag.

Ejendommen fremstår overalt i særdeles velholdt stand, og er 100% opdateret til nutidens krav til en moderne produktionsvirksomhed.

Ejendommen er opført med facader i stålprofilplader med store åbne glaspartier, der giver et fantastisk lysindfald og arbejdsmiljø både i kontor/administration og i produktionsafsnittet. Ejendommens tag er beklædt med tagpap og store ovenlysvinduer. Udvendige arealer er befæstet med asfalt og grønne smukke områder foran administrationsbygningen og anvendes til parkering. Grunden er delvis indhegnet, og på særskilt matrikel nr. 45nc medfølger indhegnet parkeringsplads. Ejendommen har på bagsiden ud mod motorvejen 11 store portadgange i terræn, hvilket ligeledes gør ejendommen ideel til eksempelvis lager- og logistikvirksomheder. Ejendommens produktionsareal har sprinkleranlæg, og der er betalt for tilslutning af 8.800 Ampere på ejendommen.

I ejendommens produktionsafsnit, der er opvarmet via virksomhedens hærdere/maskiner er der støbte gulve i beton, troltexlofter, ovenlysvinduer med automatisk styring. I ejendommens administrationsafsnit er der indrettet møderum, cellekontorer og åbne kontorlandskaber i varierende størrelser. Gulvene er belagt med flotte klinker, og der er endvidere installeret nyt klimaanlæg til både køling og opvarmning af kontor og administration. Administrationsbygningen indeholder endvidere kantine, toiletter, badefaciliteter og reception med adgang via trappe til 1. sal, hvor der er direktionskontor og yderligere kontorområder.

Sikring af lejers udvidelsesmuligheder på sigt:
Sælger gør køber opmærksom på, at der endvidere kan medkøbes yderligere grundareal på 13.694 m² på adressen Sprogøvej 5, 9800 Hjørring - grunden er værdisat til DKK 4.100.000. Forhør nærmere om muligheden for tilkøb af denne grund hos Nordicals Aalborg.


Beskrivelse af lejer:
Glaseksperten er blandt markedets førende producenter af glas. I Danmark, hvor 75% af virksomhedens markedsområde findes, er virksomheden blandt markedets absolut største. Glaseksperten A/S forretningsgrundlag bygger på højteknologiske maskiner, der kan producere vinduer, døre, termoruder, hærdet glas, slebet glas og lamineret glas af enhver art. Virksomhedens maskinpark er så moderne, at virksomheden er blandt de førende ikke bare i Danmark men i hele Europa indenfor dens område.

Glaseksperten A/S er en dansk producent af glas til bolig, erhverv og offentlige bygninger med nærværende ejendom på Sprogøvej i Hjørring som domicil. Virksomheden beskæftiger 230 ansatte og har mere end 30 års erfaring med levering af glas i både Danmark og på eksportmarkederne.

Glaseksperten tilbyder fleksibel og hurtig levering af kvalitetsglas med et af branchens bredeste sortimenter inden for bl.a. glas til indendørs og udendørs anvendelser, herunder også løsninger inden for print, lyd, brand- og personsikkerhed. Glaseksperten A/S hjælper dansk håndværk og danske byggerier med at sprænge rammerne for brugen af bæredygtige glasløsninger. Hvert et glas, der forlader fabrikken på Sprogøvej, har været igennem virksomhedens topmoderne og højteknologiske maskinpark - og endnu vigtigere - i hænderne på branchens absolut dygtigste mennesker. Det sikrer, at man som kunde hos Glaseksperten A/S altid får danskproduceret kvalitet i verdensklasse til sit projekt.

Yderligere information kan findes på www.glaseksperten.dk


Glaseksperten A/S har historisk altid leveret solide resultater. Driftsresultatet i 2019 bar præg af en kraftig investering i virksomhedens vækstplaner med en fordobling af virksomhedens kapacitet inkl. investering i installation af nye højteknologiske maskiner, der medfører at Glaseksperten A/S står med Nordeuropas mest moderne maskinpark. Det utilfredsstillende resultat i 2019 kunne tilskrives massive investeringer samt indkøring af det nye produktionsapparat. I 2019 påbegyndte virksomheden endvidere implementering af kvalitetsledelsessystemet ISO 9001, som skal sikre standardiserede processer og ensartet kvalitet.

Allerede i 2020 ses der en positiv trend i virksomhedens resultater igen med en stigning i såvel bruttofortjeneste samt resultat af primær drift. Det var virksomhedens første fulde driftsår med fordoblet kapacitet på bygninger samt indkøring af den nye maskinpark. 2020 har samtidig været et meget specielt år for hele verdensøkonomien med COID-19 pandemien som en usikkerhedsfaktor for alle. Driften har været påvirket af råvaremangel samt prisstigninger i slutningen af 2020, men virksomheden arbejder til stadighed på at sikre sig tilstrækkelige mængder af råvarer.

Trenden for de første måneder af 2021 minder meget om slutningen af 2020, hvor tilgangen til råvarer er virksomhedens største udfordring.

Glaseksperten A/S har i 2020 en soliditet på ca. 18%.


Salget af ejendommen sker for at styrke virksomhedens vækstplaner og ekspansion og som et led i den fremtidige sikring af virksomhedens udviklingsmuligheder.

Regnskabsinformation samt øvrig information om Glaseksperten A/S kan fås ved henvendelse til Nordicals Aalborg, hvor der ligeledes kan gives adgang til datarum.

Forslag til anvendelse

Industriejendom
Lager
Produktion
Fabrik
Logistikvirksomhed

Økonomi

Årlig lejeindtægt. i alt kr.
7.065.800,-
Årlig lejeindt. pr. etage m² kr.
369,-
Årlige driftsudgifter kr.
695.565,-
Årlige driftsudgifter pr. m²
36,-
Pris i kr.
97.500.000,-
Afkast %
7,00 %
Kr./m²
5.089,-

Lokalet

Etage areal
19159 m²
Sekundært areal
0 m²
Grund areal
28468 m²

Faciliteter

Glasparti
Kantine
Kontorlandskab
Møderum
Parkering
Reception
Toiletter
Lager
Kontor

Teknik

Klimaanlæg
Sprinkleranlæg

MARKEDSINDEX

NORDJYLLAND / Lager & Produktion / - Sep2021

SAMME PRISLEJE

Søg på flere
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
FREMHÆVET
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   

SAGER FRA OVER 200 ERHVERVSMÆGLERE

Alle vores mæglere