1 erhvervs- & 3 boliglejemål tæt på indkøb, børnehave, skole og natur
• Central beliggenhed i Hjørring
• Småhus ejendom med 1 erhvervs- & 3 boliglejemål
• Indkøb, børnehave, skole og natur indenfor en radius af 500 meter
• 104 m2 nyindrettet bolig i stueplan
• God og overskuelig investering
Bispensgade 21A er beliggende tæt på midtbyen. Omgivelserne omkring ejendommen har, over de seneste år, været en del af en stor byudvikling. Her kan bl.a. nævnes Svanepark og Bispetorv som indeholder en ny bydel med boliger samt indkøbsmuligheder – Føtex, Harald Nyborg, Elgiganten, BR m.fl.
Fra Bispetorv er der direkte adgang til skøn natur med Folkeparken og Svanelunden som nabo. Ligeledes er der på modsatte side af vejen, overfor Bispetorv, i sommeren 2022 åbnet Hjørrings nye Børnehus. Børnehuset er en integreret institution med plads til ca. 185 børn.
Omgivelserne for ejendommen er kort fortalt ideelt til lejere i alle aldersklasser.
Ejendommen er i dag opdelt med 3 boliglejemål samt 1 erhvervslejemål. Boligdelen er opdelt på hver sit plan, med en 1-værelses lejlighed i kælderplan – 19 m² + et depotrum. I stueplan er der i 2021 nyindrettet en 3-værelses lejlighed, tidligere erhverv, på i alt 104 m². 1. sal er indrettet til én stor 4-værelses lejlighed – i alt 150 m². Erhvervsdelen har siden 1982 været anvendt til frisør, arealet udgør 24 m².
Facaden er primært gule mursten. Ejendommen er beliggende på hjørnet af Bispensgade og Frilandsvej. Bygningen har facade til begge veje, og terrasse mod Frilandsvej på 1. sal og mod baggården i stueplan. Taget er henholdsvis pyramide- og sadeltag med valmet gavl. Taget er belagt med skifer eternit. Vinduerne er tolags termoruder isat trærammer. Opvarmning sker via fjernvarme, og der er særskilte målere på hver af de 4 lejemål for så vidt angår el, og varme.
Lejemålene fremstår overordnet i en pæn stand, med løbende opdateret gulve, badeværelser og køkken. Ejendommen giver et godt startafkast på 6,71%, og der vurderes ligeledes at være gode chancer for optimering af ejendommens drift, ved bl.a. opsætning af individuelle vandmålere.
God og overskuelig ejendom på god beliggenhed i Hjørring.