Spændende investeringsejendom i Hirtshals gågade
Nordicals Vendsyssel udbyder hermed Nørregade 12, 9850 Hirtshals til salg. Ejendommen fremstår med rødmalet facader, eternittag og plastikvinduer. Bygningen blev opført i 1986 og har siden gennemgået løbende vedligeholdelse. Ejendommen er beliggende i gågaden i Hirtshals, hvilket giver nem adgang til både indkøbsmuligheder og offentlig transport.
På første sal finder du en rummelig privatbolig på 126 m². Boligen er indrettet med et lille depotrum på trappeopgangen, entré, et renoveret badeværelse, et praktisk bryggers samt en udgang til en rummelig træterrasse. Der er tre værelser, og et stort køkken-alrum, med parketgulv og troldtekt loft.
I stueetagen er der indrettet til wellnessforretning. Erhvervslokalet udgør 230 m². Forretningen er opdelt i fire separate rum og inkluderer toiletter, en kantine samt et vaskerum. Erhvervslokalet fremstår meget præsentabelt og er ideelt til en bred vifte af formål.
Med sin centrale beliggenhed og velholdte stand er denne ejendom en spændende investeringsmulighed.
Opvarmning sker ved el- og fjernvarme.