Blandet bolig og erhvervsejendom med god erhvervslejer
Nordicals Vendsyssel udbyder en yderst attraktiv ejendom med fuld udlejning og gode lejere. Ejendommene er beliggende ud til Nørregade, hvor byens detailbutikker er placeret, og dermed er man i hjertet af Sindal. I øvrigt er der kort afstand til skole, offentlig transport og indkøbsmuligheder, hvor der er et stort udvalg.
Ejendommen fremtræder yderst præsentabel og med god facadeværdi på hjørnet af Nørregade og Sverigesgade.
Ejendommens facader er gråmalet netpuds, tagbelægningen er delvist eternit og tegl, og vinduerne er primært pvc. Ejendommen har gennemgået en større renovering i erhvervslokalet. Der er én erhvervsenhed samt fire gode boligenheder. Derudover er der toiletter udenfor der er lejet ud til Hjørring Kommune.
Ejendommens erhvervslejer er Bageri Ingeborg, som har en historie helt tilbage til 1934.