1 plans rækkehusbyggeri
Thirup Enge er et nyt og spændende naturområde i Hjørring. Thirup Enge ligger i den nordøstlige del af Hjørring - og er udviklet som et moderne boligområde.
Thirup Enge og Højene har et veludbygget stisystem, hvor børn kan bevæge sig sikkert rundt i området, til og fra skole og fritidsinteresser. Stierne forbinder de forskellige boligområder til det fælles grønne rekreative areal mod Ringvejen - Højene. Området skaber en forbindelse langs den nye bydels vestlige grænse, og kombinerer støj- og visuel afskærmning mod Ringvejen med regnvandsløsninger og rekreative aktiviteter, der skaber merværdi for området.
Indenfor få hundrede meter tilgås en af Hjørrings bedste kommuneskoler, Hjørring Nordvestskole, Højene, SHI idrætsklub, Infrastruktur via bus, tæt forbindelse til motorvej, golfklub og ikke mindst indkøbsmuligheder.
Generelt har Hjørring og omegn meget at byde på fra stejle klitter og brede strande til kuperede plantager og rekreative skovområder, som tiltaler en bred målgruppe.
Rækkehusene er beliggende i Hjørring, i et særdeles attraktivt område, hvor udlejningshistorikken er tilfredsstillende.
Type af byggeri: Tæt lavt rækkehusbyggeri i et plan - alle enheder opføres i et arealmæssigt interval på mellem 70 m² og 110 m².
Nordicals Aalborg kan jf. aftale udlevere referencebyggeri - til købers gennemgang.
Byggeriet betales i 3 rater.
Bygningerne handles i nystiftet selskab.