Nordicals udbyder en særdeles attraktiv investering i form af en erhvervsejerlejlighed velbeliggende i kort afstand til Thorvald Bindesbølls røde fiskepakhuse på Skagen Havn og byens hyggelige gågade. Ejendommen er beliggende lige overfor Skagen rådhus og ud til rådhusets store parkeringsplads.
Dermed er der fornuftige parkeringsforhold, og ejerlejligheden har også en god synlighed og fine tilkørselsmuligheder.
Bygningen på Fiskergangen 10 er opført tilbage i 1934, og den har gennemgået en totalrenovering. Ejendommen fremstår med rødt tegltag og hvidmalede pudsede facader, og bygningen fremtræder yderst præsentabel og velholdt. Etagearealet på ejerlejligheden udgør i alt 327 m² inklusiv kælder, og erhvervsdelen er udlejet til Fri Bikeshop Skagen, der tidligst kan opsige lejemålet den 01. august 2029. Ejerlejligheden er under udstykning, og i ejerforeningen er der også en beboelseslejlighed.
Alt i alt en spændende investering på en længerevarende lejekontrakt og med en beliggenhed tæt på byens gågade, det hyggelige havnemiljø og strandene.