Flot investeringsejendom med AAA beliggenhed i Frederikshavns nye Gågade
Ejendommen, der fremstår velvedligeholdt og præsentabel, er opført i 1875 og beliggende ideelt i hjertet af Frederikshavn.
Meget atypisk for en strøgejendom er der gode parkeringsforhold på bagsiden af ejendommen, med plads til både kunder og lejere.
Der er kun få minutters gang til Frederikshavn Havn og til Frederikshavn station, hvorfra der afgår tog til Skagen og mod syd til Aalborg mv.
Ejendommen er opført med pudset facade, vinduer er termoglas i trærammer og taget er røde tegl. God tør kælder med teknikrum samt depotrum til boligerne. Derudover forefindes område med plads til haveborde og grill, carporte samt adgang
til have, der fremstår som grøn oase inde midt i byen.
Ejendommen indeholder 2 erhvervslejemål på hhv. 89 m² og 65 m² samt 3 store lejligheder på hhv. 90 m², 143 m² og 154 m².
Boligernes udformning og materialevalg er sket med henblik på indretning som ældre- og handicapvenlige boliger, idet der bl.a ikke er dørtrin og snævre passager. Man behøves således ikke fraflytte sin bolig selvom man skulle blive gangbesværet eller kørestolsbruger.
Boligerne fremstår lyse og venlige med trægulve, lyse køkkener og badeværelser.
Der er mulighed for parkering i fællesgårdhave.
Således en ejendom med mange kvaliteter og en særdeles central placering.