Investeringsejendomme i Esbjerg kommune

Esbjerg er Sydjyllands største by og er med dens udprægede erhvervsliv et kerneområde for erhvervslokaler til både salg og leje. Esbjerg er en by med befolkningsvækst, ligesom Esbjerg er en stor studieby, beliggende ud til Vesterhavet. I denne kategori får du det største samlede overblik over erhvervslokaler til salg i Esbjerg samt boligudlejningsejendomme, grundstykker, hoteller og andre ejendomsprojekter til investering.

Læs Mere
Læs Mere
SE ALLE EMNER

I Esbjerg kommune er der investeringsejendomme i Esbjerg, Tjæreborg, Bramming og Ribe til salg.

Karakteristika for erhvervslokaler i Esbjerg

Esbjergs gågade, der er beliggende på Kongensgade, Torvet og Torvegade, byder på mange attraktive butikslokaler samt cafeer og restauranter. De mange detaillokaler er beliggende i hyggelige klassiske byejendomme der er med til at give butikslokalerne et vist klassisk udtryk. Disse butikslokaler er der stor lejeefterspørgsel efter i Esbjerg, da gågaden oplever stor persongennemstrømning. Tilmed er nye butiksprojekter undervejs i Esbjerg, der øger udbuddet af detailhandelslokaler. Det smalt definerede prime segment i Esbjerg har øget efterspørgslen efter butikker beliggende i sidegaderne.

Fremtiden for erhvervslokaler i Esbjerg

Der er på projektplan planer om at opføre 70.000 m2 erhvervslokaler ved Esbjerg under navnet Next Step City. At Esbjerg er blevet universitetsby tiltrækker mange service- og administrative virksomheder, der efterspørger kontorlokaler. Denne stigende efterspørgsel efter kontorlokaler kan forventes at være vedvarende i Esbjerg. Der er især i Esbjergs centrum en stor koncentration af kontorlokaler, hvor lokalerne især er attraktive omkring den livlige gågade, Kongensgade.

Esbjerg har en lang historie som handelsby med mange lagerlokaler, logistiklokaler samt produktionslokaler ved Esbjergs havneområde. Derudover gør Esbjergs direkte forbindelse til motorvejsnettet, at der er flere interessante beliggenheder for industrilokaler. Her er der tale om lagerlokaler, produktionslokaler samt logistiklokaler placeret i Måde i det sydøstlige Esbjerg samt i det nordøstlige Esbjerg omkring Kjersing, hvor også Next Step City bliver placeret. Det er også på disse placeringer samt Esbjerg V, at der stadig er ledige erhvervsgrunde til salg. Disse erhvervsgrunde må forventes at blive mere attraktive over tid, efterhånden som urbaniseringen skaber flere arbejdspladser og efterspørgsel efter erhvervslokaler i Esbjerg.

Se alt investering til investering her: