Studentermedhjælper til digital kommunikation og PR

01-08-2018 Kan du formulere et budskab med kant og seriøsitet, så både pressen og annoncører bliver bidt af ejendomme? Brænder du for digital kommunikation og PR? 
Så er det dig vi leder efter! 

Ejendomstorvet.dk er Danmarks førende portal for salg og udlejning af erhvervslokaler og investeringsejendomme.
Vi søger en udadvendt og selvstændig tekstforfatter, som skal bidrage til at styrke synligheden og kendskabet af portalen. Du bliver en del af PR- og marketingteamet, hvor du skal løse kommunikationsopgaver i tæt samarbejde med vores PR & Marketing Manager. 

Du kommer blandt andet til at arbejde med: 

- Løse kommunikationsopgaver – med brief fra PR & Marketing Manager
- Gøre komplekse budskaber enkle og appetitvækkende i mindre pressemeddelelser, som du hjælper med at planlægge, producere og udsende. 
- Produktion af kreativt indhold til vores erhvervshub og nyhedsbreve, herunder planlægning og research. 
- Ad hoc. 

Vi forventer, at du har en naturlig interesse for digitale medier og ejendomsbranchen. Herunder tendenser indenfor PR og kommunikation. 
Er dette dig?

- Du brænder for digitale medier og PR 
- Du er kreativ og stærk til at formidle både på skrift og i tale 
- Du er smilende, energisk og initiativrig 

Du læser højst sandsynligt noget kommunikation/PR relateret. Vi foretrækker, hvis du har et par år tilbage af din uddannelse, så du kan være hos os et stykke tid, og vi kan lære hinanden at kende sådan rigtigt. Du skal i øvrigt kunne bruge 10-15 timer om ugen hos os. 

Du kommer til at indgå i et ungt team med masser af gå-på mod og med rig mulighed for udvikling. Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads med engagerende og kompetente kollegaer. Hos os er der højt til loftet og en uformel tone. Du får mulighed for at præge din egen udvikling og hverdag. 


Lyder jobbet som noget for dig? 
Så send din ansøgning + CV afsted hurtigst muligt på: job@ejendomstorvet.dk 
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vores PR & Marketing Manager, Mette Dehn på tlf. 20 66 12 74


Ansøgningsfrist: d. 15. september 2018 
Arbejdstid: 10-15 timer ugentligt 
Løn: Efter kvalifikationer 
Arbejdssted: Kompagnistræde 20B, 2.sal, 1208 København K