Studentermedhjælper til brugeranalyse, UX og QA

28-11-2018 Brænder du for UX, QA, weboptimering og har du mod på at levere en sublim brugeroplevelse? 
Søger du et spændende og relevant studiejob med mulighed for udfordringer og variation?
Så er det dig vi søger som studentermedhjælper til brugeranalyse, UX og QA hos Ejendomstorvet.

Ejendomstorvet.dk er Danmarks førende portal for salg og udlejning af erhvervslokaler og investeringsejendomme.
Vi søger et nyt digitalt talent, som skal hjælpe med at forbedre og videreudvikle brugeroplevelsen på tværs af platforme på Ejendomstorvet.dk. Du kommer til at samarbejde med vores Head of Online, hvor du får medansvar for at analysere brugeradfærd, brugerfeedback og komme med konkrete oplæg til UX-optimering, samt sikre kvaliteten af vores udviklingsprojekter og rettelser. 

Du kommer blandt andet til at arbejde med: 

- Løbende analyser af brugerdata og udarbejdelse af brugerundersøgelser (kvalitative og kvantitative data) 
- Oplæg af hypoteser der kan fører til UX-optimering baseret på empiri og analyseret data 
- Opsætning af testmetoder/testscenarier (QA) til kvalitetssikring af web releases 
- Du vil også komme til at arbejde med A/B splittests, heatmapping og andre UX-værktøjer
- Designoplæg i Illustrator/Photoshop, til mindre rettelser eller større projekter alt efter grafiske kundskaber

Vi forventer, at du har en naturlig interesse for web- og UX-optimering, data og brugerinvolvering. Herunder kendskab til digitale værktøjer såsom Google Analytics og muligvis også værktøjer såsom Hotjar, Optimizer, Optimizely, VWO eller andre UX-dataværktøjer. Det er en fordel, hvis du har relevant erfaring med brugerundersøgelser, UX-optimeringsmetoder, Illustrator/Photoshop og opsætning af testmetoder/scenarier.  
 
Er jobbet lige dig?

- Du brænder for at skabe resultater gennem weboptimering, analyse, design og testning 
- Du er udadvendt og kan kommunikere med mange forskellige typer af brugere og kunder
- Du er kreativ og ikke bange for at komme frem med dine ideer 
- Du er velorganiseret og stærk til at formidle både på skrift og i tale 

Du læser højst sandsynligt noget, hvor du er vant til at arbejde med web, UX og design, eksempelvis en cand.it uddannelse med fokus på interaktive teknologier og/eller digitalt design. Vi forestiller os, at du lige er begyndt eller skal begynde på din overbygning og dermed har et par år tilbage af dit studie, så du kan være hos os et stykke tid, og vi kan få opbygget et tæt og velfungerende samarbejde. Du skal i øvrigt kunne bruge 10-15 timer om ugen hos os, hvor der er mulighed for fleksibilitet i forhold til eksaminer og lign. 

Du kommer til at indgå i et ungt team med masser af gå-på mod og med rig mulighed for udvikling. Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads med engagerede og kompetente kollegaer. Hos os er der højt til loftet og en uformel tone. Du får mulighed for at præge din egen udvikling og hverdag. 

Lyder jobbet som noget for dig? 
Så send din ansøgning + CV afsted hurtigst muligt på: job@ejendomstorvet.dk 
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vores Head of Online, Ole Krøijer på tlf. 61 68 69 69. 


Ansøgningsfrist: d. 20. december 2018 
Arbejdstid: 10-15 timer ugentligt 
Løn: Efter kvalifikationer 
Arbejdssted: Kompagnistræde 20B, 2.sal, 1208 København K
;