Ejendomstorvet.dk søger en studentermedhjælper til data og support

14-02-2020

Har du mod på at yde support til landets førende erhvervsmæglere og elsker du at nørde med store mængder data, så har du muligheden for at få et unikt indblik i erhvervsejendomsbranchen hos portalen Ejendomstorvet.

Du kommer til at indgå i et ungt team med masser af gå-på mod og med rig mulighed for udvikling af dine kompetencer. Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads med engagerende og kompetente kollegaer. Hos os er der højt til loftet og en uformel tone. Du får samtidig mulighed for at præge din egen udvikling og hverdag.


Om stillingen:
Du vil få en plads på vores kontor i hjertet af København, hvor du både skal bistå den daglige drift af erhvervsportalen sammen med den salg- og driftsansvarlige, samt støtte vores data- og analyseansvarlige med analysearbejde og databehandling.


Dine opgaver består bl.a. af:

  • At besvare supportopkald og mailhenvendelser fra vores kunder samt brugere af erhvervsportalen
  • At sikre datakvaliteten i Ejendomstorvets database
  • Ad hoc analyse- og administrative salgsopgaver

Hos Ejendomstorvet vil du hurtigt blive gjort ansvarlig for centrale drift- og analyseopgaver og samtidig få indsigt i erhvervsportalens funktioner og services. Du kan som studentermedhjælper udvikle dine kompetencer inden for data- og analysearbejde samt kundehåndtering og vil få et særligt kendskab til foreningsarbejde, ejendomsmarkedet samt mulighederne og udfordringerne hos en digital virksomhed.

Om dig forestiller vi os, at du:

  • Er udadvendt, serviceminded og løsningsorienteret ved kundehenvendelser 
  • Er studerende på 1. eller 2. år af din bachelor, på et studie med en række kvantitative fag (f.eks. matematik, økonomi eller IT)
  • Er analytisk og struktureret 
  • Besidder et godt overblik
  • Har et godt kendskab til Excel og eventuelt SQL

Som person er du agil og klar til at håndtere en bred vifte af arbejdsopgaver, og kan lide at arbejde selvstændigt inden for dit område. Du har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver, og får fulgt op og afsluttet alle opgaver.

Om Ejendomstorvet
Ejendomstorvet er grundlagt af foreningen Erhvervsmæglerbasen f.m.b.a. i 1999 og er en sammenslutning af erhvervsmæglere og ejendomsformidlere inden for salg og udlejning af erhvervslokaler, erhvervs- og investeringsejendomme.

Ansættelsesvilkår
Konkurrencedygtig timeløn efter kvalifikationer.

Vi har brug for dig gennemsnitligt 2 dage om ugen, 10-15 timer, men vi er fleksible og tager altid hensyn til dit studie.

Tiltrædelse
Snarest muligt.

Kontakt
Lyder jobbet som noget for dig?

Så send din ansøgning + CV afsted på: job@ejendomstorvet.dk Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vores salg- og driftsansvarlige, Benjamin på tlf. 21 78 49 97

Ansøgningsfrist 1. marts – samtaler afholdes løbende.

Arbejdssted: Kompagnistræde 20B, 2. Sal, 1208 København K

NY APP - Optimér din søgning
Få straks notifikationer
Søg i dit nærområde med ét klik
Gem ejendomme og lokaler
NEJ TAK
JA TAK
DOWNLOAD
NEJ TAK