Brænder du for digital kommunikation, er ikke bange for at tale med kunder og kan levere en sublim kundeoplevelse? Søger du et spændende og relevant job, som et godt supplement til dine studier?
Ejendomstorvet.dk er Danmarks førende erhvervsportal og database for salg og udlejning af lokaler og erhvervsejendomme. Vi er i rivende udvikling og har brug for flere kræfter til at styrke vores digitale kommunikation på hjemmesiden og varetage support af vores eksisterende brugere og kunder.
Tag ansvar for en lang række kommunikations- og kunderelaterede opgaver
Som kommunikations- og kundesupportmedarbejder kan du se frem til en varieret og betydningsfuld rolle med mange alsidige arbejdsopgaver. Det bliver dit primære ansvar at arbejde med tekstskrivning og andre kommunikationsopgaver til vores hjemmeside bl.a. SEO tekster og artikler. Desuden tager du dig af at besvare forespørgsler, løse kundernes problemer og rådgive om produkter på telefon, chat og mail. Vi søger en udadvendt og selvstændig kollega, som i tæt samarbejde med direktøren, marketing, kommunikation, online udvikling og eksterne samarbejdspartnere kan sikre en velfungerende virksomhed.
Vær med til at tegne Ejendomstorvet.dk og vær vores ansigt udadtil
Du får en grundig oplæring i vores kommunikation, produkter, systemer og processer, så du kan varetage dine arbejdsopgaver selvstændigt og rådgive vores nye og eksisterende kunder på et højt niveau. Samtidig kommer du til at arbejde tæt sammen med den daglige ledelse, erfarne og kompetente kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Vi har en varieret hverdag med mange bolde i luften, men vi vægter også højt at have en sjov hverdag med plads til grin og kollegialt samvær.
Er jobbet lige dig?
Den ideelle kandidat er i gang med et videregående studie for eksempel indenfor kommunikation, udadvendt og smilende, har en struktureret tilgang til opgaveløsning. Du skal have flair for IT og erfaring med Office-pakken, tale og skriver flydende dansk og engelsk.
Som person er du:
Vi glæder os til at høre fra dig!
Motiveret ansøgning og CV sendes til sbs@ejendomstorvet.dk
Ansøgningsfrist: 20. september 2017
Tiltrædelse: Snarest
Arbejdstid: Ca. 15 timer
Løn: Efter kvalifikationer
Arbejdssted: Kronprinsensgade 6, 1114 København K.
Kontaktperson: Simon Birch Skou Telefon: +45 4241 0602
Web: www.ejendomstorvet.dk
SKIFT ADGANGSKODE
Indtast din e-mail adresse, så sender vi dig en e-mail med link til nulstilling af din adgangskode