Priserne på erhvervslejemål er steget i København

19-12-2013

Efter flere års fald i prisniveauet på erhvervslejemål er udviklingen vendt, ikke bare i København men også på Østsjælland, viser ny undersøgelse fra Ejendomstorvet.dk, som er Danmarks største portal for erhvervsejendomme.

Finanskrisen i 2006 var nådesløs mod udlejerne af erhvervslejemål i København. Priserne styrtdykkede til under det halve og har i en årrække ligget lavt. Men gennem det seneste halve år, har priserne været på vej op igen.

"Efter flere års stagnation og fald i lejeniveauet er udbudslejeniveauet i detailhandlen steget ganske markant i slutningen af 2013", siger Bjarne Jensen, formand for Foreningen Erhvervsmæglerbasen, som ejer Ejendomstorvet.dk, og fortsætter:

"Denne tendens har især været tydelig i Købehavns by, hvor lejen er steget med 26 procent men også og i Østsjælland, hvor lejen steg med 30 procent det seneste år. På Fyn steg den med 9 procent  og i Østjylland 6 procent”.

Hovedstaden tilbage til før-krise-niveau

I Hovedstaden er lejepriserne ved at være tilbage på niveauet før krisen. Anderledes ser det ud for lejepriserne for butikker på landsplan; de ligger lavere i dag end før krisen i 2009.

”Hovedstadsområdet generelt oplever befolkningstilvækst, og det smitter af på både efterspørgslen efter og prisen på erhvervslejemålene. Først senere vil prisudviklingen sprede sig til resten af landet, hvor den først vil ramme de større byer”, siger Bjarne Jensen.

Internethandel truer de tyndtbefolkede områder

Som det er tilfælde med boligbyggeri, skal man nok også forvente, at den stigende prisudvikling i lejeniveauet vil være koncentreret omkring Hovedstaden og de større danske byer. Der er derfor ingen garanti for, at udviklingen i København vil ramme hele landet.

”Nogle områder, især de tyndtbefolkede, må dog desværre forvente at udviklingen ikke kommer dertil, som følge af de ændrede indkøbsmønstre vi ser i disse år. Inden for udviklingen i lejeniveauet bliver det i Hovedstaden og de større byer, der for alvor kommer til at rykke i de kommende år" afslutter Bjarne Jensen.

Kontaktperson:
Bestyrelsesformand Bjarne Jensen, RED Property Advisers, tlf. 3313 1399, mobil 2673 3726
Læs også mere på Ejendomstorvet.dk

NY APP - Optimér din søgning
Få straks notifikationer
Søg i dit nærområde med ét klik
Gem ejendomme og lokaler
NEJ TAK
JA TAK
DOWNLOAD
NEJ TAK