Prisen på erhvervslejemål stiger tæt på stationen

05-02-2015

PRESSEMEDDELELSE - 4. februar 2015 

 

Virksomheder er villige til at betale op til 40 procent mere for et erhvervslejemål, hvis det ligger tæt på en station og op til 5 procent mere for en beliggenhed tæt på en motorvejsafkørsel. Afstanden til offentlig transport og motorvej vises nu på erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk.

Kontorvirksomheder, lager- og produktionsvirksomheder er villige til at betale op til 40 procent ekstra for erhvervslejemål, der ligger under 200 meter fra en station. Det konkluderer rapporten "Virksomheders værdisætning af byrummets kvaliteter", der blev udgivet i november 2014 af Københavns Universitet. Rapporten afslører også, at nærhed til metro, bus og motorvejskørsel kan øge erhvervslejemålets værdi. Derfor kan afstanden mellem erhvervslejemål og trafikknudepunkter nu ses på portalen Ejendomstorvet.dk, der annoncerer erhvervslejemål i Danmark.

”Vi har længe vidst, at det var en fordel for erhvervslejemålene at ligge tæt på trafikknudepunkter, men det er meget interessant, at værdien nu er blevet estimeret mere præcist. Samtidig er vi glade for, at vi nu kan give et hurtigt overblik over de vigtigste afstande direkte på Ejendomstorvet.dk”, siger direktør Jesper Storm Hansen fra Ejendomstorvet.dk.

Se afstandene på Ejendomstorvet.dk

Ejendomstorvet.dk, der er Danmarks største portal for erhvervsejendomme, viser nu afstanden fra en erhvervsejendom til nærmeste busstoppested, togstation, S-togstation, metrostation og motorvejsafkørsel. Det gør det nemt at se, om der er gode transportmuligheder for medarbejdere, kunder og leverandører. Afstanden er beregnet ved brug af Geografiske Informationssystemer (GIS), og afstandsangivelserne er udviklet i samarbejde med Gis Group.

NY APP - Optimér din søgning
Få straks notifikationer
Søg i dit nærområde med ét klik
Gem ejendomme og lokaler
NEJ TAK
JA TAK
DOWNLOAD
NEJ TAK