Pressemeddelelse: Ejendomstorvet.dk hyrer kommunikationsansvarlig

Ejendomstorvet.dk -

Ejendomstorvet.dk, landets største portal for erhvervslokaler, skruer yderligere op for synligheden i både sociale og trykte medier og har ansat Mette Bækman Dehn som ansvarlig for markedsføring, pr og kommunikation.

Mette Dehn har de seneste tre år haft ansvaret for markedsføring i Husejernes Kreditlån Pantebrevsselskab. Hun er cand.merc. i kommunikation fra CBS med supplerende studieophold i Californien og New York. Hun har desuden mode- og livsstilsbloggen littletalks.dk
”Det seneste år har vi relanceret og markedsført Ejendomstorvet.dk under det nye navn og med nye funktioner, som vi løbende udbygger og forbedrer. Med over 100.000 besøgende om måneder er portalen klart den største for erhvervslokaler og ejendomme herhjemme, og den position vil vi udbygge – blandt andet med øget synlighed og tilstedeværelse på sociale medier i kraft af Mettes tiltræden. Mette skal med sin ekspertise inden for sociale medier også bidrage til at lancere og udbrede nye digitale værktøjer og tilbud og med at nå ud til endnu flere målgrupper,” siger adm. direktør Simon Birch Skou.

Ejendomstorvet.dk er ejet af de danske ejendomsmæglere og er dermed ”søster” til Boligsiden.dk. Aktuelt rummer portalen data om – og billeder af – over 10.000 ledige lejemål og udbudte erhvervsejendomme inden for både kontor, kontorhoteller, detailhandel/cafeer samt lager og produktion.

Kontaktoplysninger
Simon Birch Skou, adm. direktør for Ejendomstorvet.dk, kan kontaktes på mobil 42 41 06 02
Mette Dehn, ny kommunikationsansvarlig, kan kontaktes på mobil 20 66 12 74