Pressemeddelelse: Ejendomstorvet.dk indgår samarbejde med Help2Move

Ejendomstorvet.dk -

Ejendomstorvet.dk og Help2Move indgår strategisk samarbejde, så virksomheder får lettere ved at flytte lokaler med den rette hjælp.

Help2Move er en nystartet virksomhed, der er etableret med en vision om at hjælpe virksomheder som vil flytte kontor, lager eller produktion til nye lokaler. Det kan være en krævende og langtrukken proces at flytte til nye lokaler. De fleste virksomheder er ikke forberedt på, hvor krævende det kan være at flytte lokaler, og derfor er der brug for en tjeneste som kan bidrage til at gøre flytningen succesfuld. Help2Move hjælper med at finde de rette leverandører indenfor flytning, tekniske installationer, kontormøbler, rengøring m.m. Idemændene bag Help2Move, Thomas Skytte og Nicolai Wylich, har en fælles baggrund som reserveofficerer i det danske forsvar og dybe fælles kompetencer indenfor marketing teknologi. De to stiftere har i årevis samarbejdet omkring kunders behov for etablering af høj-kontekst kommunikationsplatforme på både: sociale medier, hjemmesider og marketing automations løsninger.
Fremover skal Ejendomstorvet.dk hjælpe relevante brugere videre til Help2Move via en leadknap på relevante sider på Ejendomstorvet.dk, hvor virksomheder kan klikke sig videre til Help2Move, afkrydse hvilke kategorier der ønskes hjælp indenfor, for herefter at blive kontaktet med relevante tilbud til en succesfuld flytning.

”Help2Move glæder sig over at indgå et samarbejde med markedets førende portal for erhvervslokaler og investeringsejendomme. Ejendomstorvet er for os, den ideelle partner da portalen både har trafikken og ejendommene samlet ét sted. Ved samarbejdet sikrer vi, at vi lykkedes med at få eksponeret vores tjeneste til så mange brugere som muligt, samtidig med at vi kan få fat i de virksomheder, der har brug for vores tjeneste. Vi ser frem til at se hvad samarbejdet kan gøre for vores forretning, siger administrerende direktør Martin Greve Halse, fra Help2Move.

Ejendomstorvet.dk har Danmarks største udvalg af ledige erhvervslokaler og investeringsejendomme med adresse, foto og tekst. Dataene kommer fra næsten alle landets erhvervsmæglere samt en række pensionskasser, ejendomsselskaber og ejendomsadministratorer. Ejendomstorvet.dk har mere end 115.000 besøg hver måned og formidlede i 2017 solgte ejendomme og indgåede lejeaftaler for en værdi over 14 mia. kr.

“Vi er glade for at indgå et samarbejde med Help2Move, da vi fra egen erfaring ved, hvor stor en omgang, sådan en flytning kan være. Vi har selv stået i situationen for ganske nyligt og kunne godt have brugt en lignende service. Vi håber, at samarbejdet kan bidrage til en succesfuld flytning for flere virksomheder i Danmark. Vi har en enorm værdifuld portal med mange besøgende, som potentielt kunne få brug for flyttehjælp i fremtiden, og derfor håber vi at samarbejdet med Help2Move kan skabe merværdi for vores mange brugere, siger presseansvarlig Mette Dehn, fra Ejendomstorvet.dk.

Kontaktoplysninger

- Mette Dehn fra Ejendomstorvet.dk kan kontaktes på tlf. 20 66 12 74
- Martin Greve Halse fra Help2Move kan kontaktes på tlf. 25 23 13 88