Velkommen til det nye ejendomstorvet.dk Gå til den gamle side >

Pressemeddelelse: Vest- og Sydsjælland har danmarksrekord i fyldte fabrikker

27-04-2017

Ingen andre landsdele har så få tomme lager- og industribygninger, viser tal fra Ejendoms-torvet.dk, landets største portal for erhvervsejendomme. Området har ikke haft færre tomme industrilokaler i ni år, og flere byer har mangel på mursten, siger Nybolig Erhverv.

Det går så godt for erhvervslivet i Vest- og Sydsjælland, at blot 1,5 procent af samtlige lager- og produkti-onslokaler står tomme – det er den laveste tomgang i hele landet og samtidig det laveste niveau i landsde-len i næsten ni år. 

”Vores tal afspejler, at det er gået godt for de lokale virksomheder de seneste tre-fire år, efter at finanskri-sen ramte landsdelen hårdt tilbage i 2007-2008 og de følgende år. Siden oktober 2013 er der støt blevet færre tomme fabrikshaller, værksteder og lagerbygninger kvartal for kvartal. Desuden har Vest- og Sydsjæl-land overhalet Nordjylland som den landsdel, der har færrest ledige lager- og produktionsbygninger, og vi skal helt tilbage til april kvartal 2008 for at finde lavere tomgang i området,” siger Simon Birch Skou, adm. direktør i Ejendomstorvet.dk. 

Portalen er ”søster” til Boligsiden.dk og rummer i øjeblikket lidt over 10.000 erhvervslokaler og ejen-domme. Heraf er godt 750 lager- og industrilokaler, men i hele Vest- og Sydsjælland er aktuelt kun udbudt 35 lokaler – næsten en halvering på to år. 

”Området er i bekneb for lokaler, og især i Slagelse og Ringsted er efterspørgslen betydeligt større end ud-buddet. Fx er de gode beliggenheder helt ud til motorvejene væk. Finanskrisen ramte hårdt, men nogle af de tomme bygninger er enten blevet lejet ud igen eller har fået nyt liv ved at blive delt i mindre lejemål. I takt med at der er kommet gang i udlejningen, har en del udlejere istandsat, isoleret eller måske udskiftet porte på de resterende tomme bygninger,” siger Henrik Nikolajsen, partner i Nybolig Erhverv Jørgen Klode med afdelinger i Slagelse, Næstved og Roskilde. 

Tomgangen i Vest- og Sydsjælland toppede midt i 2011 med 3,7 procent – tilbage i 2007, før finanskrisen, stod kun lidt over en halv procent af lager- og industrilokalerne tomme. Dengang havde Vest- og Sydsjæl-land og naboområdet Østsjælland med blandt andet Køge og Roskilde stort set lige få ledige lokaler, men siden har Østsjælland døjet med højere tomgang. I øjeblikket står 2,7 procent af lagerbygninger og industri-lokaler tomme hér – nøjagtig som på landsplan og næsten dobbelt så meget som i Vest- og Sydsjælland. 

”Det hænger sammen med, at lokaler generelt bliver dyrere, jo tættere de ligger på København. Køge er nok det største vækstcentrum i Region Sjælland lige nu, men virksomhederne skeler til, at de kan spare mange penge ved at bo fx i Ringsted blot 20 km væk og stadig tæt på motorvejene,” forklarer Henrik Niko-lajsen fra Nybolig Erhverv Jørgen Klode. 

I gennemsnit bliver vest- og sydsjællandske lager- og industrilokaler udbudt til 333 kroner per kvadratmeter (inklusive driftsudgifter), mens lejen er over 500 kroner i Østsjælland, Nordsjælland og Københavns omegn. 

Med den øgede udlejning er lejeniveauet i det vest- og sydsjællandske steget 23 procent siden 2012. Det er ifølge Ejendomstorvet.dk landets højeste stigning og betyder, at Vest- og Sydsjælland i dag har højere leje-niveau end alle fem landsdele vest for Storebælt. For få år siden var det ellers dyrere at leje industrilokaler i både Sydjylland, Østjylland og Nordjylland. 

Ejendomstorvet.dk er ejet af de danske erhvervsmæglere og har Danmarks største udvalg af ledige lejemål samt ejendomme til salg med adresse, foto og tekst. Dataene kommer fra næsten alle landets erhvervs-mæglere samt en række pensionskasser, ejendomsselskaber og ejendomsadministratorer. Ejendomstor-vet.dk har mere end 115.000 besøg hver måned.

Kontaktoplysninger

Simon Birch Skou fra Ejendomstorvet.dk – mobil 42 41 06 02
Henrik Nikolajsen fra Nybolig Erhverv Jørgen Klode – mobil 40 34 42 92

Supplerende datamateriale (Markedsindeks-statistik for januar kvartal 2017)

https://www.ejendomstorvet.dk/pdf/GetDoc?name=Ejendomstorvet_statistikken_kvartal12017


Supplerende fakta om lager- og produktionslokaler i Vest- og Sydsjælland 

  • De to seneste kvartaler har Vest- og Sydsjælland haft en tomgang på blot 1,5 procent for lager- og produktionslokaler – det laveste siden april kvartal 2008 (med 1,4 procent) 
  • Den højeste tomgang oplevede landsdelen i juli kvartal 2011 med 3,7 procent, mens niveauet før finanskrisen var 0,5-0,6 procent (april 2007) 
  • Både på landsplan og i Østsjælland står 2,7 procent af lagerbygninger og fabrikshaller tomme 
  • Vest- og Sydsjælland har 9,9 millioner kvadratmeter lager- og produktionslokaler eller knap ti pro-cent af landets samlede industri-kvadratmeter 
  • Ved indgangen til april var blot 35 lager- og industrilejemål udbudt i Vest- og Sydsjælland – næsten en halvering på to år og dermed et meget kraftigere fald end på landsplan 
  • Udlejerne ville i gennemsnit have 333 kroner i leje per kvadratmeter – en stigning på 23 procent på fem år. Dermed er lokaler i Vest- og Sydsjælland dyrere end i alle fem jysk-fynske landsdele 
  • Mange virksomheder foretrækker vest- og sydsjællandske lejemål, som stadig er en del billigere end lokaler tættere på hovedstaden, fx i Østsjælland med Køge og Roskilde 
  • Særligt i byer som Ringsted og Slagelse kan det være svært at finde lager- og industrilokaler 
  • Vest- og Sydsjælland omfatter stort set de gamle Vestsjællands og Storstrøms amter med 12 kom-muner: Holbæk, Kalundborg og Odsherred i nordvest, desuden Ringsted, Sorø, Slagelse, Næstved, Faxe, Stevns og Vordingborg samt Lolland og Guldborgsund 
  • Ejendomstorvet.dk anvender Danmarks Statistiks opdeling med 11 landsdele – dog er Bornholm og København by udeladt her, da de to områder har meget få lager- og produktionslokaler