Rigtig pænt butikslejemål - beliggende som hjørnelejemål i FærchHuset - med gode facadevinduer ud mod Enghaven og Østergade.
Lejemålet udgør 144 m² i gadeplan. Beliggende på hjørnegrund, og der er dermed gode store facadevinduer langs hele lejemålet, der kan give en stor synlighed.
Lyst og indbydende btiksareal med baglokale og toiletfaciliteter.
Der er trapper til butiksarealet - trappen kan omdannes til løfteplatform , således at også fx. kørestolsbrugere eller gangbesværede let kan få adgang til butikken.
Lejemålet er beliggende i en del af Færch-Huset.
Ejendommen FærchHuset er en stor butiks-, kontor- & klinikejendom beliggende i Holstebro Centrum og omkranset af gågaderne Østergade, Lille Østergade samt stillegaderne Brotorvet og Skovgyden. Der er i FærchHuset og i området en række store kædebutikker samt spændende specialforretninger eksempelvis Photo Care, tøjbutikker, optikere, kosmetolog, flere restauranter m.v. I etagerne over stueetagen rummer FærchHuset kontor- og kliniklejemål i form af bl.a. tandlæger, praktiserende læger, fysioterapi m.v., hvilket giver et stort dagligt besøgstal.
Området omkring FærchHuset/Østergade er omgivet af flere parkeringsarealer, eksempelvis Færch Torvet og et af byens største parkeringsområder Enghaven.