Dejligt lyst butikslejemål i Færch-Huset med god facade og udstillingsmuligheder mod gågaden Østergade.
Lejemålet, der udgør 84 m² består af et stort og lyst lokale med lyst trægulv og hvide vægge. Trapper op fra gadeplan, der er med til at give lejemålet muligheder for spændende indretning. Lejemålet har andel af fællesareal på 14 m², hvor der bl.a. er fælles personale- og toiletfaciliteter med nabolejemålene.
Lejemålet er beliggende i gågaden Østergade, som en del af Færch-Huset, ligesom der kan etableres indgang fra Færch-torvet midt i ejendommen.
Ejendommen FærchHuset er en stor butiks-, kontor- & klinikejendom beliggende i Holstebro centrum og omkranset af gågaderne Østergade, Enghaven, Lille Østergade samt stillegaderne Brotorvet og Skovgyden. Der er i FærchHuset og i området en række store kædebutikker samt spændende specialforretninger eksempelvis Photo Care, Profiloptik, børne- og herretøjsbutikker, vintage indretningsbutik, Bones m.v. I etagerne over stueetagen rummer FærchHuset kontor- og kliniklejemål i form af bl.a. tandlæger, praktiserende læger, fysioterapi m.v., hvilket giver et stort dagligt besøgstal.
Området omkring FærchHuset/Østergade er omgivet af gode parkeringsarealer, eksempelvis Færch Torvet og et af byens største parkeringsområder Enghaven.