Lejemålet ligger i en flot fremtrædende bygning meget centralt i Herning med kun 50 meter til gågaden.
Nærværende lejemål, beliggende Bryggergade 10 i Herning, ligger i en flot fremtrædende bygning, meget centralt placeret i Herning med kun 50 meter til gågaden. Ejendommen er opført i 1969 og ombygget/renoveret i 2003, hvorfra det siden har været omtalt som et sundhedshus, udlejet til læger, tandlæger, psykologer mv. Øverst oppe findes nogle lækre lejligheder.
Lejemålet er i dag indrettet med 12 kontorer/mødelokaler, reception, to toiletter, køkken/personalerum samt lager og depotrum, som er tilgængeligt fra et gennemgående gangareal. Midt i lejemålet findes en dør til en vindeltrappe, der er lejemålets nødudgang. Alle de øvrige vægge er lette vægge, som giver lejer fleksibilitet til at udtænke ny planløsning.
Bygningen er i god og pæn stand og har et mondænt udtryk. Med elevatoradgang til etagen for lejemålet på 2. sal, imødekommer lejemålet ældre og gangbesværede brugere og besøgende.
Medfølgende i lejemålet er et 6m² stort kælderum, foruden de 380m² lokaliseret på 2. sal.
I Bryggergade findes denne fine ejendom, der er en sidegade til Herning Gågade og således placeret helt centralt i bymidten. Der er kun 1,5 km til motorvejsnettet samt 400 meter fra Herning Banegård. der giver pendlere let adgang til ejendommen.
Bryggergade er en hyggelig lille gade med små charmeredende byhuse og trafikken er begrænset til ærinder i Bryggergade. Der er busforbindelse for enden af vejen ved Dalgasgade og herfra møder man Dronningens Boulevard, der er en vigtig trafiknerve for Herning by. Kun 5 minutters gang fra Herning banegård.