I den vestlige del af Herning - mod Snejbjerg, ligger dette attraktive og solide kontorlejemål.
Beliggenheden er i nær forbindelse til motorvej og der kører bybusser relativ nær adressen.
Der er tale om et kontormiljø som er inddelt i små og store rum og helt- eller delvist afskærmede oaser/arealer, kopi- og teknikrum samt toiletter.
I receptionen ved indgangen findes et større 'gæsteområde' - et fritliggende lokale som kan indrettes efter ønske. De mødelokaler som findes i lejemålet, er placeret bag glasfacader - således fremstår lokaliteterne og miljøet meget lyst og venligt
Der er mange muligheder indretningsmæssigt og lejemålet vil også være særdeles attraktivt, med henblik på etablering af et eller flere showrooms eller andet kreativt afsnit.
Til lejemålet hører et godt og velfungerende kantineafsnit med køkken og alt hvad dertil hører af industri-inventar.
I ejendommens øvrige lejemål har - blandt andre - Møbel Kompagniet ApS hjemme.