Beliggende i gågaden i Herning
FLOT OG REGULÆRT BUTIKSLEJEMÅL MED CENTRAL PLACERING
Søger du den optimale beliggenhed til dine butikslokaler, hvor du er sikret optimale markedsførings- og eksponeringsmuligheder kombineret med en let tilgængelige beliggenhed for både kunder og personale, så bør du absolut se nærmere på Bredgade 14D.
Butikslokalerne består af et samlet areal på ca. 97 m², der er opført med et markant indgangsparti - lige ud til gågaden - og fremstår i et moderne og rustikt indtryk, der passer godt ind i de omkringliggende omgivelser og handelsliv.
Lokalerne fremstår veludstyret, belagt med flotte gulvfliser, lofter i gips samt indbygget airconanlæg. Herudover er der mulighed for display og udstilling af varer i udstillingsvinduet til venstre for indgangspartiet, der er indrettet med et glasparti med glas fra gulv til loft, hvilket er med til at skabe masser af lysindfald og eksponeringsmuligheder. Sidstnævnte understøtter endvidere muligheden for grund- og aftenbelysning i form af spots.
I tilknytning til salgs- og butikslokalet er der adgang til et pluklager med et tilhørende lager i kælderen på ca. 35 m².
Område:
Butikken er beliggende i gågadens mest centrale del omkring krydset Bredgade/Bryggergade, og dermed en optimal beliggenhed i form af tilgængelighed og eksponeringsmuligheder. I nærområdet finder du en lang række forskellige detailbutikker, der spænder fra Føtex, Seerup Optik, Sport24, Løvstad Foto, Joe & the juice, Kop & Kande for blot at nævnte nogle af de forskellige repræsenterede detailbrancher.
Medfølgende løsøre:
Der medfølger ikke løsøre.
P-forhold:
Der er kort afstand til gode parkeringsmuligheder ved P-arealerne omkring Bryggergade/Citypassagen og ved Bethaniagade, hvilket gør det let for kunderne at parkere i nærområdet. Tilsvarende er der kort afstand til offentlige transportmidler i form af bybusser ligesom banegården og Banegårdspladsen, ligger i gå-afstand fra gågaden og butikken.
Overtagelse:
Lejemålet overtages iht. nærmere aftale.