Severinsminde- lejemål fra 22 m²
Severinsminde tilbyder fuldt moderne kontorlokaler som opfylder nutidens krav placeret i historiske og idylliske omgivelser. Kontorlokalerne på Severinsminde er et godt alternativ til mere traditionelle lokaler i Holbæk by eller måske endda i København.
Fra Severinsminde er der blot 5 kilometer ind til Holbæk by og kun 2,5 kilometer til Holbæk Mega Center - man kan altså sagtens cykle på arbejde selvom man bor i Holbæk, hvis man har sit kontor på Severinsminde. Severinsminde kan også ses som et alternativ til et kontor i Roskilde eller København og fra Severinsminde er der kun 2 kilometer til nærmeste tilkørsel til Holbæk Motorvejen, hvorfra man kan være på Rådhuspladsen eller i Kastrup Lufthavn på 50 minutter. Masser af mennesker pendler hver dag fra København til Holbæk by for at gå på arbejde. Det kan sagtens lade sig gøre og man har fordelen af, at "køre mod strømmen", både når man skal på arbejde og hjem igen.
Med kontor på Severinsminde kan man tydeligt opleve årstidernes skifte. Man er tættere på naturen og man kan følge med, når vi harver, sår, tromler og høster vores marker lige udenfor vinduerne og der er mulighed for at gå ture i løbet af arbejdsdagen på ejendommen. Endvidere kan naturen på Severinsminde bruges til kundepleje, inspiration og events.
Kontorhuset er indrettet i 2 relativt ens etager. I stueetagen er der 6 kontorrum på hver 22-28 m², køkken og toilet/badeværelse. Endvidere er der en stor fælles hall, hvorfra der går en trappe op til 1. sal, der rummer yderligere 7 lokaler i samme størrelse som i stueetagen - se skitsen under "Grundplan".
Der er valgt at lave 3 lidt større kontorlokaler på hver ca. 50 m² - 1 i stueetagen og 2 på 1. sal. Disse kan dog ret let adskilles til 6 lokaler på 22-28 m². Samlet har vi i dag 7 lokaler på 22-28 m² og 3 lokaler på ca. 50 m² med adgang til toilet med brus.
Severinsminde har grøn energi, idet opvarmningen sker fra et biofyr og strøm fra solceller.
Der kan på adressen lejes lager fra 15 m² og op til ca. 300 m².
Severinsminde har allerede afholdt alle nødvendige investeringer i IT- og telefonsystemer, køkken mm.
Et lejemål i Severinsminde inkluderer:
· Husleje, lys, vand og varme
· Opkobling og brug af internet samt mulighed for opkobling til eksternt IP telefon-system
· Rengøring af fællesarealer
· Vedligehold af huset indvendigt og udvendigt
· Fri parkering
Huslejen beregnes efter fordelingstal og omfatter kunén samlet regning, der gør det muligt at lægge budget og undgå uforudsete udgifter. Man binder sig heller ikke til en lang lejekontrakt. Kontorerne kan alle lejes fra 3 måneder til flere år.