Her udbydes flotte og velbeliggende kontorlokaler direkte til gågaden i Sønderborg. Lokalerne er beliggende i pæn og præsentabel ejendom med store facadevinduer til gågaden. Der er tale om en beliggenhed med stor synlighed og mange forbipasserende på gaden.
Lejemålet byder på en god kombination af mindre kontorer, storrumskontorer og mødelokaler, hvilket giver mange forskellige muligheder for indretning af lokalerne. Hertil kommer køkken og god kælder til opbevaring. I kælderen findes også toiletfaciliteter og der er adgang hertil både via trappe og elevator.
Der er offentlige parkeringsmuligheder tæt ved lejemålet.
Beliggenheden ud til gågaden sikrer en god synlighed, og samtidig kan man nyde godt af de mange forretninger, caféer og andre spændende tilbud der findes inden for kort afstand herfra.