Mange anvendelsesmuligheder, fx. butik, klinik eller kontor/udstilling
Meget flot erhvervslokale beliggende i markant ejendom og med bred facade og masser af plads til reklame og udstilling.
Lejemålet er placeret på gågaden lige ved Føtex, hvor der dagligt er mange besøgende, hvilket giver et rigtig godt flow af mennesker i løbet af hele dagen. Af andre omkringliggende erhverv findes blandt andre Jyske Bank og en flot blomsterbutik samt forskellige klinikker.
Indretningen er med indgang fra Perlegade i niveau, til lyst og indbydende salgslokale, hvor der pt. er opsat lette skillevægge som opdeler det store lokale. Derudover baglokale med thekøkken og personaleindgang, lager samt toilet på gangen. De store facadevinduer mod gågaden giver rig mulighed for optimal profilering og udstilling.
Har man som lejer, behov for yderligere plads, så er der mulighed for at leje yderligere lokaler i bagbygningen, som ligger i direkte tilknytning til hovedejendommen.
Der medfølger en parkeringsplads til lejemålet, som er i ejendommens gård.
Et meget flot og ikke mindst velbeliggende erhvervslokale, som kan anvendes til en bred målgruppe med behov for butik, kontor eller klinik.