God beliggenhed i industrikvarter tæt på motorvejsafkørsel
Flotte kontorlokaler til fremleje i Hammelev.
Ejendommen er opført i 2007 og fremstår særdeles præsentabel såvel inde som ude. Der er fine parkeringsforhold og manøvreringsmuligheder for større køretøjer på grunden, og grundarealet er både indhegnet og sikret med alarmsystemer.
Få minutter fra Ribevej og afkørsel 68 på E45 er ejendommen beliggende i et veletableret industrikvarter mellem Vojens og Haderslev. Det er kort sagt nemt at komme til og fra ejendommen for både ansatte, kunder og leverandører.
Lejemålet omfatter præsentable kontor/administrationsfaciliteter på cirka 550 m2 med cellekontorer af forskellig størrelse. Kontorerne adskilles af lette vægge, hvilket gør indretningen fleksibel og giver mulighed for at skabe åbne kontormiljøer. Lokalerne er desuden lyse, og der er loft til kip i de fleste kontorer, hvilket skaber et behageligt arbejdsmiljø. Bygningen indeholder også en stor og flot indgangshall samt en frokoststue, som deles med Arkil. Derudover er der møde- og undervisningslokale på førstesalen, som eventuelt også kan deles efter aftale.
Har en lejer behov for garage eller lagerplads, kan det være at fremlejegiver kan frigøre lager- og/eller garagearealer.
Denne erhvervsejendom kan kort sagt opfylde mange behov og ligger rigtig godt - lige ved afkørsel 68 på Motorvej 45.