Nu udlejes splinternye kontorlokaler i forskellige størrelser i det nye domicil ”ISVÆRKET”.
Nu udlejes splinternye kontorlokaler i forskellige størrelser i det nye domicil ”ISVÆRKET” lige ved kajkant og med udsigt til både 3. bassin og indsejlingen til Esbjerg og med Fanø liggende lige overfor. Ejendommen er beliggende i flotte maritime omgivelser og har samtidig kort afstand til midtbyen og motorvejen.
Det er det oprindelige gamle isværk, som nu er genopført som et helt nyt flot og markant kontordomicil på i alt 4.300 m², der er fordelt på 3 sektioner med hver 3 etager med overdækkede parkeringspladser i stuetagen og er således sikret mod eventuel stormflod.
Domicilet er genopført i nye, meget indbydende og energirigtige materialer. Desuden er der fra arkitektens side set på bedst mulig udnyttelse af bygningsarealerne, således at andelen af fællesarealerne er minimal.
Der er velfungerende aircon i alle 3 sektioner.
Kontorarealerne er opdelt af lette (glas-)vægge, og lejemålene er derfor meget fleksible og indretningsvenlige. Vi kan finde lokaler som passer præcist til jeres behov, lige fra 25 m² - 1000 m² Domicilet har en meget indbydende fælles kantinefaciliteter mod vest. Der er også installeret elevatorer i ejendommen.
Af lejere i domicilet kan nævnes Arkitektfirmaet Rudolf Lolk, World Marine Offshore A/S, BB towing & diving, Shoreline, Holship, Zefyr Invest , C4Q ApS, Mati2ilt IVS, Riklin APS, Dotpeople ApS, Kuehne + Nagle og Marine Scada.
Det gamle isværk lå i mellem 3. og 4. bassin. 4. bassin er nu fyldt op, og arealet anvendes primært til rig-repair i offshore industrien. 2. bassin benyttes fortrinsvis af de små supply- og crewbåde til vindmølleparkerne på Horns Rev.
Lokalerne har en fantastisk beliggenhed for mindre virksomheder, der er underleverandører til offshore industrien.
Mindre uopvarmede lagerlokaler samt p-pladser kan tillejes efter nærmere aftale.
Er du til havudsigt, så skal du se mulighederne her.
Domicilet ejes og drives af lokale investorer med Claus Sørensen Ejendomme A/S i spidsen.