Nu udlejes flotte kontorlokaler med attraktiv beliggenhed på Esbjerg Havn.
Dette kontorlejemål er beliggende på 2. sal i den vestlige fløj på denne større kontorejendom - hvorfra der er en betagende flot udsigt over en stor del af Esbjerg Havn.
Lejemålet er indrettet med et gangareal i midten, med adgang til fire større kontorlokaler samt et stort mødelokale. Fra de enkelte lokaler er der desuden direkte adgang til hvert tilstødende lokale. Ruminddelingen er sket med 'lette vægge', hvorfor lejemålet nemt kan opdeles i flere eller færre lokaler - alt efter ønske. Toilet- og badfaciliteter findes mod ejendommens midte - netop ved indgangen til nærværende lejemål. Lejemålet fremstår lyst og venligt, og overtages nymalet af en ny lejer.
Ejendommen er en større kontorejendom med mange små som store lejere. Af større lejere kan bl.a. nævnes Mærsk Olie & Gas, Caverion, Vestjyske Net og 3F's hovedafdeling i Esbjerg.
Ved ejendommens indgang er der reception. Herfra adgang til en fælles foyer med elevator og trappe til de øvre etager. Som lejer i ejendommen kan man benytte de gode fællesfaciliteter - såsom mødelokaler i varierende størrelse, stort konferencerum på øverste etage samt stor fælles kantine - ligeledes på øverste etage og med integrerede møderum.
I den angivne leje er der brugsret til parkeringsplads, dog kommer der forbrug herudover som fordeles forholdsmæssigt ud fra det lejedes areal.
Udover dette lejemål på 266 m², udlejes der andre lokaler i ejendommen fra 25 m² og opefter - forhør nærmere hos EDC Erhverv Poul Erik Bech.