Velindrettet og med mange anvendelsesmuligheder
Introduktion:
Nordicals erhvervsmæglere tilbyder flot og meget velholdt kliniklokale til leje, med en fremragende placering og synlighed i centrum af Esbjerg.
Beliggenhed:
Lejemålet er beliggende på den tættrafikerede Stormgade, som forbinder Esbjergs bydele til hinanden, og hvor mange mennesker dagligt passerer forbi de store facadevinduer ud mod gadebilledet. Lejemålet ligger i en karakteristisk og charmende ejendom, som er beliggende næsten på hjørnet af Kongensgade, og kan siges at udgøre en del af Esbjergs mere specialvareorienterede gågademiljø. Det er nemt at tilgå lejemålet både til fods, på cykel og i bil, ligesom den kollektive trafik ikke bliver lettere tilgængelig, med flere busstoppesteder på det omkringliggende område. Det er således nemt for både ansatte og kunder at komme frem til lejemålet i hele åbningstiden.
Der er mulighed for leje af p-plads i gården.
Beskrivelse:
Ejendommen er opført i 1906 jf. BBR, og fremstår i rigtig god stand. Med velbevarede flotte detaljer, der medvirker at bygningen skiller sig ud som noget særligt.
Lejemålet består af et fint og velindrettet kliniklokale på 44 m², med et stort lokale forrest, aktuelt med skillerumsinddeling for 2 behandlerrum samt reception, som en ny lejer kan vælge at lade forblive, eller pille ned. Derudover et der tilhørende et lille tekøkken og et toilet.
Anvendelse:
Lokalet har senest været anvendt som "ClearSkin" skønhedssalon, men lejemålet vil også kunne anvendes til butik, frisør, showroom og kontor. Udlejer er desuden åben for undersøgelse af muligheden for etablering af mindre cafébutik, pizzeria og lignende - bemærk at dette vil medføre tillæg til lejen.
Forhør nærmere om de mange muligheder, eller book en fremvisning i dag på 7611 0160.