Stor synlighed og mange anvendelsesmuligheder
Introduktion:
Nordicals erhvervsmæglere har udbyder alsidigt butikslokale til leje. Synligheden fra gadebilledet er helt unik, og lejemålet har en formidabel placering i centrum af Esbjerg.
Beliggenhed:
Lejemålet er beliggende i en præsentabel ejendom på den tættrafikerede Stormgade, som udgør en vigtig trafikåre gennem byen - En stor daglig kundetilstrømning er dermed sikret. Ejendommen placerer sig nærmest lige i midten af det indre Esbjerg og omkranses af by-, kultur- og gågademiljø. Det er nemt for ansatte og kunder at tilgå lejemålet både til fods, på cykel og i bil, ligesom den kollektive trafik er let tilgængelig med mange omkringliggende busstoppesteder.
Beskrivelse:
Ejendommen er opført i 1906 jf. BBR, og fremstår velbevaret med flotte detaljer, der bidrager til bygningens særpræg og genkendelighed.
Lejemålet fordeler sig på 105 m², bestående af et stort forrum - aktuelt opdelt i 2, et personalerum/kontor samt 2 toiletter i kælderen. Der er desuden faciliteter til kælderopbevaring med intern adgang Bemærk at dette ikke er omfattet af de 105 m². Der findes sikkerhedsgitter i vinduerne.
Lejemålet er indflytningsklar, og fremstår i velholdt og nyligt istandsat stand.
Der er mulighed for leje af p-plads i gården.
Anvendelse:
Lejemålet finder anvendelse inden for butik/detail, showroom, klinik og kontor etc. Udlejer er også åben for undersøgelse af muligheden for etablering af mindre cafébutik, pizzeria og lignende - bemærk at dette vil medføre tillæg til lejen.
Kontakt Nordicals i dag på 7611 0160, og forhør nærmere om dette gode lejemål.