Med god beliggenhed på Kongensgade i Esbjerg, udlejes nu denne butik med 135 kvm i stueplan og tilhørende 135 kvm kælder.
Velbeliggende butik på Kongensgade i Esbjerg - med 111 kvm butik i stueplan og 80 kvm lager i kælder.
Lejemålet ligger placeret i stuen th. i denne flotte ejendom fra 1887, og udgør i stueplan ca. 111 kvm. Derudover medfølger kælderlokaler på i alt ca. 80 kvm.
Den forreste del af butikken har en loftshøjde på hele 3,6 m., mens den bagerste del har en loftshøjde på 2,55 m. Midt i butikken – bagved kundedisken – er der en indvendig trappe til kælderen, hvorfor der er hurtig adgang mellem butikken og lager, toilet eller personalerum i kælderen.
Fra kælderen er der desuden en udvendig trappe til gården bagved, hvormed f.eks. vareindlevering kan foregå direkte til lageret – uden færdsel via butikken. Kælderen har en loftshøjde på mellem 1,95 – 2,10 m.
Lejemålet har siden 2005 været anvendt til herretøjsforretning – og før det en årrække som undertøjsforretning – men er også anvendelig til mange andre anvendelsesformål indenfor detailsegmentet.
Butikken overtages af en ny lejer i nymalet stand – eller efter nærmere aftale i øvrigt – og der medfølger tilstedeværende belysning, rullegitre i den fulde facadebredde på ca. 7 meter samt tilstedeværende ventilation/”varmetæppe”.
Butikken er beliggende i en del af Kongensgade, hvor flere lejere har søgt til de seneste par år - såsom Guldægget, Slik for voksne og Søstrene Grene. Derudover ligger her velkendte forretninger som Jill & Joy og Rich - der giver nærområdet et godt butiksmiks og medvirker til et godt, stabilt kundeflow.
Et godt, regulært butikslejemål i Kongensgade på attraktive vilkår.