Butikslejemål med central placering på gågaden i Aabenraa. Her er man tæt på alle byens faciliteter, også byens offentlige parkeringspladser. Bygningen er gennemgående fra Ramsherred og bag til Skrænten, og der er således indgang fra begge sider. Fra Skrænten er der direkte indgang til kælderen. Butikkens facade ud til Ramsherred fremstår flot og velholdt med store gulv-til-loft vinduer. Butikken er på ca. 400 m², hvortil der kommer personale-, lager- og øvrige kælderfaciliteter. Kælderarealet er på 350 m². Butikslejemålet fremstår overalt i flot og nyrenoveret stand. Der er parkeringspladser tilknyttet ejendommen bag bygningen.