Svogerslev Kro udlejes i en UBEGRÆNSET tidsperiode med en attraktiv trappeleje
Svogerslev Kro oser af stemning med sin „gamle“ krostue, små stuer og store selskabslokaler.
Der kan afholdes selskaber med op til 160 siddende og stående gæster, ligesom lokalerne kan anvendes til mødelokaler med projektor, lærred, whiteboard, flipover og wifi.
En del af inventaret medfølger, herunder bl.a. borde og stole placeret i receptionen og restauranten, opdækning til ca. 200 personer. I køkkenet medfølger komfur med 8 gasblus, stålborde, gryder, serveringsbakker, diverse maskiner samt lysestager.
Svogerslev Kro er grundlagt i 1600-tallet og er blandt de ældste landevejskroer i Danmark. Den var i sin tid stoppested for postvognen fra Roskilde til Hornsherred.
Kroen har en helt speciel charme med de stråtækte længer, bjælkeloftet og indretningen i almuestilen danner fantastiske rammer om enhver selskabelig lejlighed.
Svogerslev Kros hovedbygninger går helt tilbage til slutningen 1600-tallet og har i sine yngre dage hørt til grevskabet under Ledreborg. Kroen fik status som Kongelig Privilegeret Post Kro i 1727.
Med tiden har der været flere ejere. Men trods de mange ejere af nøglen til kroen har den formået og bibeholde sin pragt og charme. Smukt er det, når man på en dejlig sommerdag ser Dannebrog vejre lystigt i den danske sommervind til lystige fuglefløjt. Ligesom på en smuk vinterdag, hvor sneen ligger tungt som et hvidt tæppe og de lange istapper hænger funklende fra stråtaget i sollyset.