Flere anvendelsesmuligheder
På Skoletorvet
Erhvervsejerlejlighed, der i 1998 efter en gennemgribende renovering blev indrettet til advokatkontor, der er den nuværende anvendelse.
Facaden blev udskiftet i 1998, ligesom indvendige vægge blev ekstra isoleret med 100 mm.
Der blev pålagt massive Merbau trægulve, der ligesom loftet er ført helt igennem, inden skillevæggene blev opsat.
Indretningen er således udført af lette skillevægge, hvorfor det er muligt at ændre herpå efter nærmere aftale med udlejer.
De 96 m² i stueplan er indrettet med 3 store kontorer, køkken samt toilet. Kælderen er på 69 m², og er fordelt på 3 disponible rum, der hidtil er anvendt til arkiv. Derudover er der fællesarealer på 50 m².
Område: Ejendommen er beliggende ud til Skoletorvet, som er en historisk plads i byen med uddannelsesinstitutioner gennem flere generationer herunder Th. Langs Skole, Kornmod Skole m.fl. Her er få hundrede meter til gågaderne og her er ligeledes tæt til banegården med busterminalen, biblioteket, handelsskolen, ligesom restauranter og cafeer ligger indenfor få minutters gåafstand.
Overtagelse: Lejemålet overtages med rensede gulvtæpper samt i nymalet stand. Lejemålet er ledigt til overtagelse efter nærmere aftale.
Oplæg til nyt attraktivt Skoletorv - beskrivelse af planerne:
Silkeborg Kommune har udarbejdet et oplæg for ændring af Skoletorvet samt regulering af trafikken til og fra torvet, som vurderes at gøre beliggenheden endnu mere attraktiv.
Hovedideen er at gøre bymidten mere fredelig og åbne op for bedre plads til fodgængere og cyklister ved at dæmpe biltrafikken. En af de konkrete ideer er blandt andet helt at lukke for biltrafikken på vejstykket foran ejendommen samt gøre nogle af de omkringliggende veje ensrettede. Ifølge oplægget forventes ideerne at kunne videreføres, når renoveringen af Vestergade og Søndergade er fuldendt.
Det er muligt at købe ejerlejligheden - forhør nærmere om dette.