Velbeliggende butikslejemål tæt på torvet i Silkeborg
Butikslokaler med attraktiv placering i Silkeborg centrum nær Torvet med andre butikker som Kop & Kande, Sunset Boulevard, H&M, Imerco Home, Tøjeksperten Lord Nelson, Netto, PhotoCare, Skovs Antik, Søstrene Grene, Silkeborgs Outdoor butik og mange flere - en rigtig butiksgade!
Lejemålet er beliggende i butiksområdet i Østergade, som netop af kommunen er blevet renoveret og forskønnet med belægningssten, beplantning og stensætninger.
Butiksfacaden er præsentabel med store vinduer og markise, der giver gode udstillingsmuligheder. Lejemålet er indrettet med et større regulært butikslokale med trapper ned til en stor bagbutik og lager. Fra forbutikken er der opgang til personalerum og nedgang til kontor og toilet. Butiksdelen er primært belagt med laminat gulv og gulvtæpper, personalerum og lager er belagt med vinyl/linoleum og tæpper. Grundbelysningen består af lysstofarmaturer og spots.
Mulighed for tilleje af 2 p-pladser.