Yderst velbeliggende kontorhus med p-pladser og tæt på E45
I ejendommen, der i mange år har huset Danish Crown, kan I nu få jeres nye kontor.
Ejendommen er opført i år 1990 og tilbygget i 2002 og rummer i alt 8.557 m² fordelt på kælder, stue- og 1. sal.
Ejendommen er beliggende i et stort udviklingsområde i Randers Syd, der hovedsageligt bærer præg af diverse boksbutikker herunder bl.a. Power, Elgiganten, Ilva m.fl., Randers Storcenter samt Restaurant Bones.
Her er ca. 1,5 km. til E45 og ca. 25 minutters kørsel til Århus C.
Ejendommens lejemål udbydes i varierende størrelser, hvor det mindste lejemål bliver på 135 m² mens det største bliver på 2.453 m², dog med mulighed for udvidelse op til 8.557 m².
Der er flere indgangspartier i ejendommen, hvilket giver de enkelte lejemål en domicil-lignende effekt, da man også her får sit virksomhedsnavn på facaden.
Her bliver desuden en masse p-pladser, så der bliver rig mulighed for lejere samt kunder at parkere.
Der er flere elevatorer i ejendommen, der servicerer de forskellige afdelinger samt fælles toiletter på alle ejendommens fællesarealer.
Udlejer har med sine opdelinger i ejendommen effektiviseret alle kvadratmeter, så andelen af fællesarealer er meget begrænset.
Udover kontorlejemålet bliver der mulighed for at booke sig ind på ejendommens store konferencerum/kontor samt lave en frokostordning med husets egen kantine, der drives af Kokkenes Køkken.
Kontakt os for at høre mere om mulighederne i 'Erhvervsparken Randers'.