Funktionelt lejemål med lager, mindre værksted og administration og velfærd
Lejemålet er en del af ejendommen Uraniavej 4. Ejendommen har facade til Vestvejen, der fører til motorvej E45.
I området findes en lang række markante virksomheder, herunder Ejner Hessel, Learnmark og Rema 1000. Der er tale om et attraktivt område, da beliggenheden både er bynær, men også infrastrukturelt velplaceret.
Ejendommen er opført i 1986. Administrationsdelen er opført i søjlekonstruktion i beton og med gule facadesten. Tagkonstruktionen er med ovenlysvinduer og består af built up tag med tagpap.
Lejemålet indeholder 2 storrumskontorer samt mødelokaler. Velfærdsarealerne består af kantine- og køkkenfaciliteter samt toilet og omklædningsrum. Der forefindes værksted med port.
Udenomsarealerne består af grønne arealer og en stor parkeringsplads belagt med SF-sten. Endvidere er der asfaltbelagt tilkørsels- og gårdarealer til vare- og lastbiler på den nordvestlige side af ejendommen.
Der er tillige mulighed for at leje lager/produktion på 2.120 m².