Attraktivt lejemål beliggende i den centrale bydel
Beliggende få minutter fra strøget i Horsens samt banegården ligger dette kontorhotel. Kontorhotellet er en hjørneejendom med facade ud til to af de mest trafikerede veje i Horsens centrum, og har derfor en meget markant profil. På den modsatte side af lejemålene er Svanes Plads, som er starten på hele gågademiljøet.
Dette lejemål beliggende på 2. sal er opdelt i 3 kontorer samt et mindre forkontor. De to af kontorerne har vestvendte vinduer der giver et fint lysindfald. Rundt om dørene er der glaspartier, som er med til at åbne kontorerne op.
Lejemålet er en del af et kontorhotel, som tæller 1., 2. og 3. sal, hvor der er mulighed for leje af kontorer fra 17 m² - 218 m². Det er også muligt at slå flere lejemål sammen, skulle der være behov for det.
Lejeprisen er kr. 1.000 pr. m², og er all inklusiv. Med i lejen hører bl.a. el, vand, varme og internet, samt vedligehold og renholdelse af fællesarealer. På denne måde skal lejer ikke være nervøs for eventuelle ekstraudgifter.
Til bygningen hører også elevator, samt toiletfaciliteter på alle etager.