Kontorlokaler i Flexas tidligere domicil udlejes
Colliers udbyder hermed disse attraktive kontorlokaler i Flexas tidligere domicil i Hornsyld til leje.
Administrationsbygningen fremstår yderst præsentabel og i god stand, opført med gule facadeteglsten og med sadeltag belagt med tagpap. Bygningen er opført i to plan og har, ud over administration på 1. salen, også et større kantineområde (dog uden produktionskøkken) samt showroom i stueetagen.
Kontorarealerne på 1. sal er opdelt i flere storrumskontorer samt flere mindre kontor-/møderum.
Adgangen til bygningen sker gennem en meget præsentabel hovedindgang, som giver adgang til en større hall. Herfra er der adgang til 1. salen via en større trappe samt kantinen til venstre og showroomet til højre.
I forbindelse med kontorbygningen forefindes gode parkeringsfaciliteter på ejendommens store parkeringsplads.
Der vil endvidere være mulighed for at leje nabobygningen med ca. 605 m² værksted/lager. Bygningen indeholder udover værksted/lager også et mindre kontor, tekøkken samt toilet.
Energiklasse C og D.
SKIFT ADGANGSKODE
Indtast din e-mail adresse, så sender vi dig en e-mail med link til nulstilling af din adgangskode