Multianvendeligt erhvervslejemål ved Bruuns Galleri udlejes
M. P. Bruuns Gade er en livlig forretningsgade, som har været en betydningsfuld del af Aarhus igennem mange år, og i 2003 med åbning af Bruuns Galleri sikrede gaden sig som blandt de mest eftertragtede i Aarhus. I forlængelse af Bruuns Galleri blev de karakteristiske lejemål på M.P. Bruuns Gade 3 til 17 opført, som blandt andet huser alt fra ejendomsmæglere til traditionelle detailbutikker.
Dette spændende lejemål på ca. 168 m² er fordelt på 3 plan med åbne rum i stuen og på 1. sal., samt toiletfaciliteter og et mindre opbevaringsareal på 2. sal. Lejemålet fremstår lyst og åbent med en særdeles god loftshøjde. Den store charmerende facade sikrer god eksponering til de mange forbipasserende.
Lejemålet er senest anvendt til Liberal erhverv, men vil være velegnet til langt de fleste brancher, herunder også almindeligt detailformål, kontor og restauration.
For at høre nærmere omkring dette spændende lejemål kontakt da venligst danbolig Erhverv Aarhus – Oliver Juul - for en uforpligtende og fortrolig snak på tlf. 3171 0566 eller for nærmere materiale: oliver.juul@danbolig.dk