Meget synligt detaillejemål på hjørneplacering på dejlige Frederiksbjerg
• Centralt beliggende butikslejemål med god eksponering
• Beliggende i markant og velholdt ejendom
• Lejemålet har mange anvendelsesmuligheder
• Rummeligt lejemål med store vinduespartier og højt til loftet
Nu udbydes lokaler på en af de sjældne placeringer på Frederiksbjerg.
Dette flotte butikslejemål entreres fra facaden mod Frederiks Allé, indgangen har lille rampe til kørestolsbrugere. Butikken, der i mange år har huset interiørbutikken Lystorvet, fremstår flot med tæppebelagte gulve, lysmalede vægge samt hvide akustiklofter med flot loftshøjde. Salgsarealet er yderligere udvidet via to trin op til yderligere et mindre salgsareal.
Fra det flotte store salgslokale er der adgang til lille kontor/lager og personalefaciliteter med et lille tekøkken, og fra personaleområdet er der også adgang ud til gårdarealet bag butikken.
Til lejemålet hører ligeledes kælder med rigtig fin opbevaringsplads, også kælderen er med fin loftshøjde, og kælderen er i meget fin stand og helt tør.