•Unik beliggenhed
•Nabo til Pustervig Torv
•God eksponering med mange forbipasserende
•Regulære salgsarealer
Butikslejemålet er beliggende i Latinerkvarteret, nærmere bestemt Badstuegade 10, i Aarhus C. Latinerkvarteret er centrum for et pulserende byliv i et af byens absolut hyggeligste områder. Området er b.la. anerkendt for sine snoede gader og elegante specialbutikker, der inviterer inden for. Som nabo til Pustervig Torv og med meget kort afstand til Store Torv, har dette butikslejemål en af de absolutte bedste beliggenheder i Latinerkvarteret.
Af naboer til dette butikslejemål kan b.la. nævnes Carré, BA10, Birthe Glerup, Mads Nørgaard, og Jane Kønig.mv.
Butikslejemålet er opdelt i to separate lokaler, som forbindes via ejendommens hovedindgang og er i øvrigt beliggende i en flot ejendom med fire store facadevinduer, der giver butikslejemålet en god eksponering ud til Badstuegade. Facaden er i øvrigt renoveret i 2019. Lokalerne er indrettet med lyse vægge og lofter samt mørkt flisegulv og består i to regulære rum med ét tilhørende toilet.
Butikslejemålet er senest anvendt til salg af designertøj og sko.
Man er midt i hjertet af Aarhus, tæt på strøget, Magasin, Store Torv, Lille Torv og det hele er lige om hjørnet.
Latinerkvarterets gader er meget attraktive for detailhandlen, og mange af de større og mere eksklusive Brands har etableret sig her. Det betyder ikke at der ikke er plads til den lokale detailhandel for de er her også ligesom caféerne sørger for et konstant flow af mennesker og bidrager til den charmerende og hyggelige stemning.
Små tæt beliggende byhuse, brostensbelagte gader, handlende der krydser fra butik til butik, og en stemning der skal opleves, den kan ikke beskrives.
Det er præcis det du får i Latinerkvarteret, så der er al mulig grund til at se nærmere på denne enestående mulighed.