Stort og indbydende butikslejemål med attraktiv strøgplacering
• Ingen afståelse
• Attraktiv beliggenhed med høj fodgængerfrekvens
• Stor flot glasfacade med god eksponeringsmulighed
• Optimal placering mellem Bruuns Galleri og Salling med Central Food Market som nabo
• Sjælden mulighed på Strøget
På Strøget i Aarhus, nærmere betegnet Ryesgade, udlejes nu et stort, flot butikslejemål.
Beliggenheden på Ryesgade er optimal og lige i centrum af det mest travle shopping område i Aarhus – lige midt i mellem Bruuns Galleri og Salling, og som nabo til bl.a. Central Food Market, Joe & The Juice, Sephora, Flying Tiger Copenhagen mv.
Lejemålet udgør i alt ca. 693 kvm, fordelt på to selvstændige butikslejemål på henholdsvis 612 kvm og 81 kvm, der kan lægges sammen.
Lejemålet på 612 kvm entreres direkte fra Ryesgade og er indrettet med ét stort salgsareal i stueplan, der er indrettet med et råt og industrielt udtryk med bl.a. fritlagte murstensvægge, intern metaltrappe, der forbinder stueplan med 1. sal, lyse lofter samt betongulv. 1. sal er indrettet med et salgsareal, i samme stil som stueetage, lager, personalefaciliteter, herunder kontor og toilet. Fra den bagerste del i stueplan er der adgang til lejemålets kælder, der er indrettet med køkken til personalet samt et disponibelt rum.
Lejemålet på 81 kvm entreres ligeledes fra Ryesgade og er i stueplan indrettet med ét stort salgsareal med trægulve og en rigtig god lofthøjde. Herfra er der adgang til kælder, hvor der er lagerplads samt køkken og toilet til personalet.
Anvendelsesmulighederne er mange, herunder tøjbutik, skobutik, interiørbutik, delikatesse, café og Restaurant.
Ønsker du at drive forretning direkte på Strøget i Aarhus, er dette et lejemål du skal se.