Unik butik i centrum af Hørsholm til leje
Ejendommen er beliggende på Hovedgadens imponerende Torv i Hørsholm.
Gågaden byder på mange specialbutikker, og i kort afstand fra Torvet ligger Hørsholm Centret og den nye afdeling af Illums Bolighus. Som nabo til lejemålet ligger Bog & Idé.
Der er gode og gratis parkeringsforhold på 2 offentlige parkeringspladser til fordel for både kunder og personale.
Der er desuden mulighed for leje af privat parkeringsplads.
Lejemålet er i alt 238 m² fordelt i to etager med hhv. 147 m² i stueplan og 91 m² i underetagen.
Lejemålet er velbeliggende med markant og synlig facade mod Torvet og gågaden.
De store facadevinduer giver rige muligheder for flotte vinduesudstillinger,og hvis man i tillæg har en dynamisk vareeksponering i de meget højloftede butikslokaler, kan kunder i denne forretning føle, at de får en helt særlig oplevelse.
Lejemålet har tidligere været anvendt til grønt- og blomsterhandler, men vil fremadrettet også kunne anvendes af andre typer detail. Der er endvidere mulighed for at etablere café med udeservering på Torvet.
Gyldigt energimærke af d. 9 juni 2021 foreligger med karakteren C.
· Centrum af Hørsholm
· Facadevinduer fra gulv til loft i hele lejemålets bredde
· Mulighed for at etablere café med udeservering
· Gode parkeringsforhold
· Årlig leje: 359.376 kr. ekskl. moms (29.948 kr. pr. måned)
· Driftsudgifter er indeholdt i lejen
SKIFT ADGANGSKODE
Indtast din e-mail adresse, så sender vi dig en e-mail med link til nulstilling af din adgangskode